Spring til indhold

Standardaftale

Databehandleraftale

Sidst opdateret: 22. juli 2026

Dette er vores standard-databehandleraftale efter GDPR artikel 28. Den underskrevne aftale indgås individuelt med hver erhvervskunde som en del af abonnementsaftalen. Kontakt kontakt@ankvia.dk for at indgå aftalen.

1. Parterne

Aftalen indgås mellem den dataansvarlige (kunden) og databehandleren: WESTBRIDGE (ANKVIA), CVR-nr. 34414963, kontakt@ankvia.dk, i forbindelse med levering af ANKVIA-platformen.

2. Behandlingens karakter og formål

Databehandleren behandler personoplysninger med det formål at levere booking-funktionalitet: oprettelse af brugerkonti, booking af leveringstider, og relateret kommunikation mellem byggeledere og leverandører.

3. Kategorier af registrerede

  • Kundens ansatte/brugere (byggeledere, administratorer)
  • Kundens leverandørers kontaktpersoner og chauffører

4. Kategorier af personoplysninger

  • Navn og e-mailadresse
  • Leverancedetaljer: dato, tidsrum, chaufførnavn, køretøjstype, registreringsnummer, godsbeskrivelse

Aftalen omfatter ikke særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger), jf. GDPR artikel 9.

5. Varighed

Behandlingen varer, så længe kundens abonnementsaftale er aktiv, samt en periode derefter til opfyldelse af sletteforpligtelsen i punkt 9.

6. Databehandlerens forpligtelser

Databehandleren skal:

  • kun behandle personoplysninger efter dokumenteret instruks fra kunden,
  • sikre, at personer med adgang til oplysningerne er underlagt tavshedspligt,
  • implementere passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, jf. GDPR artikel 32 og punkt 8 nedenfor,
  • bistå kunden med at opfylde forpligtelser vedrørende registreredes rettigheder (indsigt, sletning, berigtigelse m.v.),
  • underrette kunden uden unødig forsinkelse og senest 48 timer efter at være blevet opmærksom på et brud på persondatasikkerheden,
  • slette eller returnere alle personoplysninger ved aftalens ophør, jf. punkt 9.

7. Underdatabehandlere

Kunden giver generel tilladelse til, at databehandleren anvender følgende underdatabehandlere:

  • Supabase - database og autentificering (AWS eu-west-2, London)
  • Brevo - udsendelse af e-mails og nyhedsbrev (EU)
  • Vercel - hosting af hjemmesiden (globalt CDN)

Databehandleren orienterer kunden om enhver tilsigtet ændring vedrørende tilføjelse eller udskiftning af underdatabehandlere, så kunden har mulighed for at gøre indsigelse.

8. Sikkerhedsforanstaltninger

  • Row Level Security (RLS) på alle databasetabeller, så data kun er tilgængelig for autoriserede brugere
  • Kryptering af data under transport (HTTPS/TLS), inkl. HSTS
  • Rollebaseret adgangskontrol (adskilte roller for admin, byggeleder, leverandør)
  • Rate limiting på login-, oprettelses- og nulstillingsendpoints
  • Sikkerhedsheaders (Content-Security-Policy m.fl.)
  • Daglige databasebackups med 7 dages opbevaring (fra det tidspunkt kunden er gået i produktion)

9. Sletning ved ophør

Ved ophør af kundens abonnementsaftale sletter databehandleren alle personoplysninger senest 30 dage efter ophør, medmindre EU-ret eller medlemsstaternes ret foreskriver længere opbevaring.

10. Revision

Kunden har ret til, med rimeligt varsel, at få gennemført revision af de foranstaltninger, databehandleren har implementeret for at opfylde sine forpligtelser efter denne aftale.

Kontakt

Spørgsmål til denne aftale kan sendes til kontakt@ankvia.dk.